Lyshjertet -

Healing i Sønderborg

Du kan få både fysisk og psykisk healing med Reiki eller Reconnective healing her i klinikken i Adsbøl tæt ved Sønderborg.

Reiki Healing

Reiki healing er en gammel og meget anerkendt healingsform, som oprindeligt er grundlagt gennem Dr. Mikao Usui (15 August 1865 – 9 Marts 1926), der var leder af et præsteseminarium i Kyoto i Japan.

Reiki Healing grundlægger Dr. Mikao Usui


Healingen påvirker både kroppen og psyken til igen at opnå fuld sundhed og fjerne blokeringer, som har medført sygdom.

Ved en reiki behandling opnår du en stor tilførsel af energi både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt. De ubalancer du har bliver bearbejdet af den tilførte reikienergi, og nu kan mange ubalancer helt forsvinde efter én eller meget få behandlinger.

Reiki energien tilpasser sig dit behov; det vil sige at ændringerne kommer i det tempo, som du er parat til.

I et pilotprojekt afsluttet af Syddansk Universitet i december 2013, har man påvist gode resultater med kræftpatienter, som modtog Reiki healing i forbindelse med deres hospitalsindlæggelse og sygdomsbehandling.

Reconnective Healing

Reconnective healing er udviklet af Dr. Eric Pearl, som ligeledes har udgivet en bog om sit livsforløb som kiropraktor og healer.

Reconnective Healing - af Dr Eric Pearl


Jeg er uddannet Reconnective healer af Eric Pearl i Oslo i april måned 2012, og har siden praktiseret healingsformen. Healingsenergierne påvirker både den fysiske krop samt psyken til at genfinde sundheden.