Lyshjertet -
Hjem Hypnose Sønderborg Coaching og Samtale terapi kontakt Lyshjertet



Soulkey hypnose - regressions terapi til tidligere liv

Soulkey Hypnose behandling er en fantastisk samling af muligheder du får på een gang

Tidligere liv og livet mellem livene - regressionsterapi med Soulkey

I en Soulkey hypnose session har du udover rejser til tidligere liv mulighed for at:

1. Modtage healing af fysiske og psykiske problemer
2. Rejse til "Livet mellem livene" - jf bøgerne Sjælerejser og Sjæleskæbner af Michael Newton
3. Modtage vejledning og svar fra din vejleder og dine guider samt afdøde
4. Mægle uoverensstemmelser mellem dig og andre på et sjæleligt niveau
5. Læse i Livets Bog og øvrige bøger, som kan give svar og hjælpe dig videre
6. Se og opleve, hvad du indeholder af potentialer, som du endnu ikke har brugt i dit liv

Som du kan se er mulighederne mange i en Soulkey session - fordybelsen ifm selve hypnosebehandlingen tager kun lidt længere tid end ved en traditionel trancefordybelse.

Hele sessionen optages (typisk 1 1/2 - 2 1/2 time), og lydfilen får du efterfølgende sendt per mail.

Pejsesalen i Soulkey hypnose

Regressionsterapi - Pejsesalen i Soulkey

Den pejsesal du træder ind i ved Soulkey hypnosen er helt din egen - skabt af din underbevidsthed for bedst muligt at kunne præsentere dig for de reskaber, symboler, og muligheder du lige nu har behov for til at ændre din nuværende situation.

Forestil dig nu, at du træder ind i salen og ser nogle gamle malerier hænge på væggene eller ovenover pejsen. Et af disse malerier har en speciel magi over sig og du træder nærmere for at kigge på det.

Muligvis genkender du en eller flere af personerne og nu træder du ind i maleriets verden, som er et af dine tidligere liv. Lige netop denne inkarnation har en helt speciel betydning for den udfordring du står midt i, i dette liv.

Du befinder dig nu i en landsby i eks. Frankrig måske flere århundreder tilbage i tiden; når du ser ned ad dig selv opdager du, at du er klædt i tøj fra 1600-tallet.

Det første vi gør her er en orientering omkring hvor du er geografisk og hvilket by du bor i; alder, familie, dit navn og hvad du laver. Herefter går vi på opdagelse i de mest betydningsfulde begivenheder i dette tidligere liv, og selve regressionsterapien går ud på at finde dit tema for dette liv. Hvad var det du havde sat dig for og hvordan gik det ?.

Herefter går turen tilbage til pejsesalen - muligvis sætter der sig een ved siden af dig på stolene ved pejsen, som rådgiver dig eller guider dig videre....

Hvordan vil jeg opleve mit tidligere liv ?

I trancetilstanden vil du opleve dit tidligere liv som en observatør til det der sker - det vil sige at du ikke følelsesmæssigt vil være involveret på samme måde, som da hændelserne reelt skete i eks. år 1427 i en portugisisk landsby.

Du vil på et sjæleligt plan kunne fortælle, hvad formålet var med dette liv inden du fødes, og herefter vil vi gå til to væsentlige begivenheder i det pågældende liv.

Endvidere vil vi undersøge de familiemedlemmer du havde dengang og se på, om du også har en forbindelse med dem i dag.

Til sidst rundes dette tidligere liv af med en konklusion og given slip på fysiske/psykiske sår, som påvirker dig den dag i dag:

- opnåede du det du ville i dette liv ?
- hvor langt nåede du og hvad arbejder du videre med ?
- hvilke indsigter fra dette liv kan du bruge i forhold til problemstilling X og Y i dit nuværende liv ?

Vil en Soulkey session altid indeholde en rejse til et tidligere liv ?

Nej ikke nødvendigvis - din sjæl ved lige præcis, hvad du har brug at få det præsenteret i pejsesalen, for at du får svar på dine spørgsmål og nuværende udfordringer.

Det kan være, at din vejleder og guider eller afdøde møder dig i pejsesalen og giver dig de råd og den vejledning, som du har brug for, for at du kan komme videre i dit liv.

Endvidere vil healingsportalen og indgangen til "Livet mellem livene" være muligheder, som hjælper dig videre i din proces.